De mørkeblå regnskyer holdt sig pænt i baggrunden, da Tirsdagsklubbens i går afviklede Pink Cup. 72 var tilmeldt, men efter lidt afbud kom vi ned på 66. Heraf spillede 48 de 18 huller og 18 spillede 9 huller.
Hovedattraktionen ved dagens match var, at indsamle penge til Kræftens Bekæmpelses kampagne ”Støt brysterne”. Det skete bl.a. ved, at man kunne købe et drive, slået af en elitespiller på 5. hul. Vi fik desværre afbud fra den ene, men heldigvis trådte Christian Tage til kl. 8.30. Han blev efterfulgt af Elisabeth Arenfeldt Sørensen fra eliten, der foruden at slå mange flotte drives, også havde en hyggelig formiddag og fik masser af rosende ord fra spillerne. Drivet kunne købes fra 100 kr. og der blev i alt indsamlet 6.000 kr. En stor tak til Elisabeth og Christian Tage for at stille op.
Restauranten var pyntet i pink, ligesom præmiebordet. Det bestod af 17 præmier fra Pink Cups forskellige sponsore plus 3 magnum flasker rosé fra Rosé, Vin & Bobler. De blev givet for længste drive og tættest på 12. hul.
Der var præmier til de 6 bedste i A+B rækken og de 5 bedste i 9-rækken.
Før præmieoverrækkelsen blev der serveret Vitello Tonnato, Bruchetta med tomater, hvidløg mm, stegte scampi med avokadosalat og Pink Cake (gulerodskage med lyserød topping).
Der blev også solgt masser af lodder. Her er præmierne vin fra Rosé, Vin og Bobler. Vinderne bliver udtrukket den 15. juni og offentliggjort på Tirsdagsklubbens hjemmeside og i klubben.
Dagens indsamling blev lidt over 22.000 kr., som inkluderer matchfee, drives og lodsedler. Flot gået af Tirsdagsklubbens medlemmer.
Dagens vindere blev:
A-rækken: Nr. 1 Nina Kai Nielsen 37. Nr. 2 Cellina Bisgaard 36 p. Nr. 3 Vivi Hallstein 34 p. Nr. 4 Karen Sachs 34 p. Nr. 5 Susanne Tarp 32 p. Nr. 6 Karen Munk Christensen 32.
B-rækken: Nr. 1 Anette Nygaard-Andersen 39 p. Nr. 2 Mette Dam 36 p. Nr. 3 Kate Dahl 32 p. Nr. 4 Bodil Kock 32. Nr. 5 Inga Munk Andersen 32 p. Nr. 6 Pille Leth Jensen 30 p.
9-rækken: Nr. 1 Else Ankerstjerne 17 p. Nr. 2 Inger Arland 15 p. Nr. 3 Annelise Poulsen 15 p. Nr. 4 Jette Neubert 14 p. Nr. 5 Birgitte Willumsen 13 p.
Længste drive i A-rækken på 17. hul blev vundet af Trine Rosenørn-Lehn.
Længste drive i B-rækken på 14. hul blev vundet af Berit Bugge Friis.
Tættest på 12. hul blev vundet af Birgitte Henrichsen med 5,9 m.
Vinderne af henholdsvis A og B-rækken har mulighed for at deltage i Pink Cup’s landsfinale i Svendborg Golf Klub den 16. september. Mere info følger
I tilfælde af lige score er det laveste handicap, der vinder.