Der var kø ved den røde låge, da 80 damer forleden stod i kø for at komme ud på banen. Åbningsmatchen blev afviklet som greensome over 12 huller for A, B og C-rækken og 6 huller for 9-rækken. Vejrudsigten snød os lidt. Solen og varmen kom først sidst på eftermiddagen. Men skidt pyt, humøret var højt fra starten.
Dagens vindere i 12-hullers-matchen blev Anne Ibsen og Eva Bramsnæs. Nr. 2 Kirsten Lyngbye og Anette Nygaard, nr 3 Lise Frederiksen og Berit Bugge Friis og nr. 4 Birgit Peitersen og Sonja Martensen-Larsen. Alle hold havde 19 p.
9-rækken blev vundet af Merete Vinter og Anne Birgitte Lundquist. Nr. 2 blev Annette Fabrin og Birgitte Willumsen med 10 p.
I begge rækkerne fik vinderne et lækkert tørklæde fra Butik 2920 på Ordrupvej 78. Traditionen tro var der også præmier i form træningslektioner samt vin som klappepræmier.