Oplæg på 1. og 18. green ophæves mandag den 14. juni.
Arbejde på banen de næste uger:
Uge 24 (mandag);: Greens vertikalskæres og topdresses
Uge 24: Greens og omgivelser får afspændingsmiddel
Uge 24: Bunkers trimmes og eftergåes
Uge 25: Teesteder prikkes og gødes
Uge 26: Fairways eftersåes hvis der er kommet regn
Strålende vejr hjælper på humøret, golfen og på banen. Vi har haft rigtigt god tilvækst igennem de sidste mange uger og specielt vores fairways er kommet sig meget fint efter vinteren og det kolde forår. Varmen ser ud til at fortsætte, men hvis der ikke kommer nedbør så aftager væksten meget snart. Greenkeeeperne vil i de næste par uger have fokus på, at følge med klipning i forhold til tilvæksten og håndvande områder på greens og greensomgivelser, der ikke har tilstrækkelig dækning fra vandingsanlægget. Lugning af ukrudt vil også være højeste mode fra nu af.
Brøndboreren er næsten færdig. I uge 24 arbejder de på de elektriske installationer. Vi forventer ikke flere afbrydelser af vandforsyningen mere. Under tilslutning af vandrør til det eksisterende anlæg var vi uden vand i 4 dage og det kan hurtigt mærkes. Når brøndborer er forsvundet fra pladsen går greenkeeperne i gang med at udbedre skader og få området til at se så naturligt ud som muligt igen. Vores vandpost er stadig i gang med myndighedsbehandling, så der er stadig lukket for vandet. Husk derfor, at tank godt op i klubhuset inden runden.
Velkommen til Københavns Golf Klub.
Det lyder mærkeligt i en baneopdatering til klubbens medlemmer. Men det er tydeligt efter denne sæsonstart, at en del medlemmer glemmer at klubben er beliggende et specielt sted og er underlagt meget strenge restriktioner. For vi har ikke haft en nem og problemfri start af vores greens i denne sæson og klagerne over dette faktum har været mange. Vintersygdom, slitage og et koldt forår har gjort, at vi ikke helt er der hvor vi plejer at være på nuværende tidspunkt. Vi skal tilbage til sæsonstart 2013 for at opleve en lignende svag sæsonstart, men når vi inddrager det faktum, at vi modsat det meget store flertal af golfbaner i Danmark, drives pesticidfrit, så er det meget godt gået. 7 år uden de store problemer.
Landet er utroligt delt. Nogle er kommet flot igennem vinteren, andre jammerligt. Til trods for brugen af svampegifte mod vintersygdomme. Vi skal klare os uden. Et faktum vi burde være stolte af.
Efter vinterens skader er efterladt, nærmer vi os så den tid hvor ukrudt syner på banen. Til de kritikere, der også mener det er for galt, så kan jeg til orientering fortælle, at banen selvfølgelig også drives uden brug af ukrudtsmidler. Derfor ser vi vejbred, bellis og kløver på vores bane.
Sommer betyder også mange nuancer af græssets farve. Vores strategi til overlevelse om vinteren er lagt an på, at rødsvingel trives og dominerer. Det er en nøjsom plante, der favoriseres over andre græsarter hvis du passer den med minimalt input af gødning og vand. Sådan en tørkeperiode som vi har nu og hvor vi ser lidt gule og spættede greens er faktisk rigtigt godt når du ønsker at ændre artssammensætningen på specielt greens. Derfor er farven på vores greens ikke grøn eller mørkegrøn. Heri adskiller vi os også fra andre baner.
Nyd vejret, sommeren og de fine spilleforhold.