Godt 14 dage efter, at verdens bedste kvindelige golfspillere fra Europa og USA har dystet om Solheim-pokalen i USA, spillede Tirsdagsklubben i går Solheim Cup på Eremitagen. Matchformen var den samme, dog kun på langt færre huller.
Vi spillede først 6 hullers Foursome, derefter 6 hullers fourball og til sidst 6 hullers singlematcher. 44 deltog i matchen, og det blev til 11 hold: – et Hvidt – og et Rosa hold.
Vejrudsigten var lovene, men på selve dagen regnede det stille og roligt det meste af tiden. Det ødelagde dog ikke på nogen måde kampgejsten. På trods af, at holdene var meget jævnbyrdige, vandt Hvidt hold med 29 point mod Rosa holds 15 point.
9 rækken spillede en almindelig stableford, og der blev indleveret 15 scorekort, hvis resultater er tastet ind til Order Of Merit.
Dagens tre bedste scores blev:
Nr. 1 Anette Sunne Harder, 15 p. Nr. 2 Else Ankerstjerne, 14 p. og nr. 3 Anne Jensen, 12 point.