Hovedstadsmatchen har været spillet siden 1938 , hvor Sveriges kronprins Gustav Adolf indstiftede den og udsatte en pokal. Kun i årene under krigen og sidst under coronaen har den ikke været spillet. Rækkefølgen af hovedstæderne er fastsat og afbrydes kun, når et land vinder pokalen til eje, her udsætter så kongehuset en ny og matchen spilles så i pågældende land, hvorefter rækkefølgen genoptages. Den skal vindes 4 gange, før den bliver til ejendom og en ny udsættes.
I år blev matchen afholdt på den ældste bane i Stockholm og vundet af Finland.
Holdet består af 3 herrer i hcp-grupperne
-2,4. – 3,4
3,5 – 7,4
7,5. – 11,4
Og siden 1980 suppleret med en dame hcp -2,4. -10,4, damen spiller med handicap.
Alle spillere skal være fyldt 22 år.
Turneringkomiteen udtager suverænt holdet.
Der ses på:
At spilleren er aktivt deltagende i klubbens officielle turneringer det pågældende år.
At der er et reguleret handicap for pågældende sæson, som viser et billede af spillerens aktuelle form.
KGK sendte i år Tuula Undal, Jan Andersen (hold kaptajn), Thomas Buch Jensen og Claus Walløe Bloch Thomsen
I år vandt Finland og i 2023 spilles der på Københavns bane. KGK´s 125års jubilæum.