Skip to content

Vandrepokaler fik nye ejere

 

2016-vinderne af Tirsdagsklubbens vandrepræmier.. Fra venstre Else Bjerg-Pedersen, Vivian Hallstein, Eva Bramsnæs, Birgit Peitersen og Ingelise Randow.

Solen var fremme, og regnen blev væk, da Tirsdagsklubben i går (25/10) havde afslutningsmatch efter en travl sæson med 30 matcher. De inkluderede både Pink Cup, Åben Damedag, venskabsmatcher mod Rungsted og Gilleleje, Ryder Cup, Fødselsdagsmatch, udflugt mm.
På den efterfølgende generalforsamling blev der uddelt præmie for årets bedste Brutto-score. Den gik til Vivian Hallstein, som gik en runde i 81 slag den 27. september. Ingelise Randow vandt Round Robin-turneringen.
Vandrepokalerne uddeles til den spiller i henholdsvis A, B, C og 9-rækken, som gennem hele sæsonen får flest point på årstavlen. De gik til: A, Birgit Peitersen, B, Eva Bramsnæs, C, Else Bjerg-Pedersen. Else Ankerstjerne vandt 9-rækken.
Afslutningsmatchen, 3-ball-bestball, blev vundet af Anne Ibsen, Ingelise Randow og Marianne Rabenhorst med 43 p. Nr. 2, Anette Brock, Beatrice Lorenzen og Kirsten Dalgaard med 42 p. Nr. 3 blev Anita Näsberg, Pille Leth og Henriette Nyvang med 40 p.