Skip to content

Åben Damedag igen med flotte scores

Der var igen mange gode scores i begge rækker, da Åben Damedag tirsdag den 23. august blev afviklet i det flotteste solskinsvejr.  A-rækken blev vundet med 41 og B-rækken med 46 point. 87 deltog – 54 udefra og 33 fra KGK.

Hovedsponsor var igen i år Amazing Space, der har udviklet en serie af økologiske skønhedsprodukter, som omfatter alt fra ansigts- og kropspleje til kosttilskud, duft og makeup. Førstepræmien i hver række var produkter til en værdi 2.000 kr. og var præmier fra Amazing Space til de 5 bedte scores i hver række. Dernæst vin fra Rosé, Vin & Bobler, som også sponserede vine til længste drives og tættest på flaget.
Prikken over i’ét var en klappepræmie fra Golf Plaisir: – 3 dages ophold for 2 personer på det luksuøse græske golfresort, Costa Navarino. Efter matchen var der frokost, som i år bestod af Gazpacho Carpaccio, laksesalat, ost og gulerodskage.

Stor tak alle, der deltog, og en lige så stor tak til sponsorerne, greenkeeperne, proshoppen og restauranten for at bidrage til at gøre dagen perfekt.

Dagens vindere blev: A-rækken: Nr. 1 Lene Brandt Arentoft, Helsingør Golf Klub 41 p. Nr. 2 Anne Pettersson, Hjortespring Golfklub 38 p. Nr. 3 Marianne Bøje Lauritzen, Simon’s Golf Klub 38 p. Nr. 3 Vivi Hallstein, KG 36 p. Nr. 5 Birgit Franzen, Helsingør Golf Klub 36 p. Nr. 6 Lotte Stächer Christensen, Hedeland 35 p. Nr 7 Karen Munk Christensen, KGK, 35 p. og nr. 6 Anette Brock, KGK 35 p.

B-rækken: Nr. 1 Anette Ivarsson, Helsingør Golf Klub 46. Nr. 2 Ulla Jensen, Helsingør Golf Klub 42 p. Nr. 3 Ann Reitzel, Kokkedal Golfklub 40 p. Nr. 4 Kate Dahl, KGK 40 p. Nr. 5 Ea Feigh, Hedeland 39 p. Nr. 6 Anette Nygaard Andersen KGK 39 p. Nr. 7 Gitte Encoh, Vallø Golfklub, 39 p. og nr. 8 Eva Bramsnæs, KGK, 37 point.


* i tilfælde af lige score, er det laveste handicap der tælle.

Da banen var optaget, drog 9-rækken igen i år til Hørsholm Golf Klub: Her blev der spillet 9 huller stableford. Vinder blev Else Ankerstjerne med 19 p. og på en delt 2. plads Anne Birgitte Lundquits og Birgitte Willumsen med 17p.