Vi er kommet godt i gang med forårsrenoveringen af banen og vejret tegner til at blive klassisk aprilsvejr – solrigt, tørt og blæsende.
Vigtige datoer (udover at det i dag er årsdagen for slaget på Rheden):
Onsdag den 3. april: Vi fejrer Louis’s fødselsdag med at åbne drivingrange og boldmaskine. Der er stadig måttepåbud på range.
Fredag den 5. april: Vi fejrer Old Boys klubbens åbningsmatch ved, at tillade brug af scootere på banen.
Lørdag den 6. april: Vi fejrer klubbens officielle åbningsmatch ved, at sætte friske træstænger på greens.
Mandag den 7. april: Par 3 banen åbner
I uge 15 arbejder vi på banens greensomgivelser med prikning, eftersåning og topdressning. Derefter følger prikning af par 3 banen
Forårets fairwayrenovering er ved, at være tilendebragt. Vi satser på, at vi kan begynde at tilføre gødning for at sætte lidt skub i græsset og tilvejebringe en tættere overflade.
Vi har stadig mange bunkers, der skal renoveres og mange andre bunkers, der skal gøres klar til at tages i spil igen. Vi holder lidt igen med aktiviteten på dette område, da hjortene stadig er meget aktive på golfbanen.