Skip to content

Banestatus Januar 2022

Godt nytår. Så er banen åben for spil igen.

Sne, frost og sjap er væk. I dag søndag var banen tør og spilbar, men selvfølgelig præget af, at det er januar og ikke juni.

Banen har haft godt af julefreden og har ikke taget skade af svampeangreb under snedækket. Det lover godt for den nye sæson selvom vinteren slet ikke er overstået endnu.

Efter snart to måneders måttepåbud er det meget tydeligt, at dette indgreb har skånet banen. Fairways ser næsten uberørte ud og på tees er det kun vridspor fra fødder og diverse knækkede tees, der fortæller at der foregår en aktivitet. Alle medlemmer og gæster ser ud til, at have fanget budskabet og det er fantastisk at opleve tilslutningen og den positive forståelse for måttepåbuddet. Vi er ikke mere en søvnig golf klub uden spil på banen i ydersæsonen. Der er masser af aktivitet, men så skal vi også følge med og passe på banen. Og det gør I. Mange tak.

Nu går der måske et stykke tid uden banelukninger igen. Temperaturene er på plus-siden og kun mængden af nedbør vil kunne have en negativ indflydelse på spillet.

Som altid: Ret dit nedslagsmærker op og tag gerne et par andre nedslagsmærker med. Greens er bløde og uoprettede nedslagsmærker er dårlige for græsset og kan fremme etablering af ugræs og forekomst af svamp.

Hold afstand til greens og greensomgivelser. Hvide streger rundt om greens bliver genetableret, så hold trækvogn udenfor de opstregede områder.

I greenkeepergården er det blevet vinter og de fleste af greenkeeperne er hjemme på ferie og afspadsering. Det passer også perfekt med den mængde af arbejdsopgaver, der er på en banen som vores. Vi må ikke fælde træer eller rydde buskadser. Arbejdet koncentreres om tilsyn og småreparationer på banen. Huller på greens og teestedsklodser flyttes efter behov. Hvis vi oplever særligt gode forhold med sol og flere dages tørrevejr kan både greenstromle og flag godt findes frem, men det er sjældent det sker i januar. Den måned gælder det bare, at komme igennem i en fart.

God fornøjelse med golfspillet.