Banen åbner for spil tirsdag

Det fine vejr er med til, at gøre banen spilleklar hurtigt. Der ligger stadig blankt vand rundt omkring, specielt i bunkers og ved enkelte teesteder.

Greenkeeperne bruger mandagen til at rydde op og klargøre banen efter denne sneperiode.

Tirsdag åbnes den store bane op igen under de vinterforhold vi har haft hidtid:

  • 1ste og 18. green er lukket for spil. Der spilles til provisorisk green på disse huller.
  • Brug måtte. Det er valgfrit, men det skader bestemt ikke
  • 6 og 10 huls teesteder er genåbnet.
  • Husk din pitchfork og brug den

Banen fortsat lukket

Forholdene på banen er ikke forbedret siden sidste opdatering.

Banen er derfor lukket lørdag og søndag.

Ny opdatering følger på søndag

Banen er lukket

Det kraftige omslag i vejret med tø, sne, regn, is og frossen jord betyder, at banen er lukket for spil. Den isede overflade – som også kan være skjult af sne – kan gøre det farligt at spille golf under de forhold og banen lider også unødig skade.

Foreløbigt er banen lukket torsdag og fredag. Fredag tages der stilling til om lukningen også gælder for weekenden.

Både hjemmeside og facebook opdateres fredag.

Lukket for spil på 6. hul denne weekend

For at undgå farlige eller ubehagelige episoder lukkes der for spil af golf på 6. hul denne weekend. Bakken ned mod greenen anvendes til kælkning og anden leg af mange af Dyrehavens weekendbesøgende.

Efter endt spil på 5. green kan spillet genoptages enten fra 7. hul (hvis I ønsker at gå ned til dette huls teesteder), fra 8. hul eller fra et gammelt teested (gl. 13. hul) beliggende i roughen bag 5. green. Der er sat teestedsklodser op ved dette teested.

Vi henstiller på det kraftigste til, at medlemmer og greenfeegæster respekterer denne lukning og at I generelt er meget opmærksomme på at give plads og vise hensyn til de mange gæster i Dyrehaven.

Midlertidig lukning af spil på 1. og 18. green

Vejret er blevet mere vinterligt. Efter et nyt snedække følger nu nogle dage med hård frost.

Fra og med fredag lukker greenkeeperne for spil til green på 1. og 18 green. I stedet for vil der kunne spilles til hulkopper på de to greens forgreens. Lukningen af spil til de to berørte greens opretholdes indtil der kommer omslag i vejret.

Der er lukket for vandet ved trug og vaskeplads.

River i bunkers er kortvarigt bragt ind til vedligehold.

Pas på ved P-pladsen og tunnelen. Der er glat selvom vi salter.

Årets første banestatus

Godt nytår.

Så tager vi fat på et nyt år og mon ikke, at vi på et tidspunkt længere inde i 2021, vender tilbage til mere normale forhold i klubben med åben restaurant, ild i pejsen, klubmatcher og fyldt terrasse?

Indtil da må vi alle sammen glæde os over, at golfbanen kan holdes åben trods pandemien og at vores klub altid sætter en ære i at holde den så meget åben som muligt igennem vintermånederne.

På golfbanen er vi meget tæt på helt almindelige forhold som om sommeren, men vinter er det altså blevet. Det betyder, at golfen skal tage hensyn til banen så den kommer bedst muligt igennem de mange vintermåneder hvor græsset ikke gror og ikke kan reparere sig selv fra skader forårsaget fra sygdom, golfere og hjortevildt.

Den første del af vinteren har været mild og gunstig for os. To forhold er særligt vigtige for at komme godt igennem vinteren og det er hvor meget sygdom, der har været i græsset, primært på greens, og hvor våd og vandmættet jorden er og her tænker jeg mest på fairways og gangarealer.

Vi har sluttet 2020 rigtigt godt af. Trods utallige gråvejrsdage kunne vi godt forvente, at der ville komme masser af nedbør som sidste år, der ville opbløde banen og ødelægge turfen når hjorte og spillere trasker igennem den. Det er ikke sket endnu heldigvis, selvom vi stadig skal hen til april før vi for aktiv vækst igen. De bedre forhold skal også tilskrives vores vedholdende projekt med at forbedre vores fairways med sand og eftersåning. Overfladen er blevet meget fastere end for bare et par år siden og nu ser vi også tydeligt en ”underskov” af små nye græsplanter af en både finere og mere tætvoksende udgave.

På greens ser vi også tilbage på en meget normal efterårssæson. Der har været den mængde sygdom, der plejer at være, så jeg ser fortrøstningsfuldt ind i de næste måneder. I vil måske sammenligne med andre baners greens, men når vi driver plejen uden brug af pesticider, så er det nu meget godt gået. Det er der også andre der mener. Dansk Golf Union og Miljøstyrelsen har sammen stået for en video, der fortæller om hvorledes vi passer på vores greens i Dyrehaven.

Se video her

Året 2020 sluttede også af med, at vi har sagt farvel til Martin Hjort. 1 februar starter han som chefgreenkeeper i Værløse Golfklub. Martin har været hos os i 12 sæsoner og har i mange år også fungeret som førstemand i greenkeepergården. Det er en dygtig og vellidt kollega og en god ven vi har sagt farvel til, men vi er også stolte over, at vi kan sende ham afsted til en chefpost i Værløse. Ham bliver de glade for.

Spil på vores bane fortsætter på vores bane igennem vintermånederne. Som det arter sig nu, så er kun følgende vinterforanstaltninger trådt i kraft:

Drivingrange er åben, men du skal selv sørge for at samle bolde sammen fra rangen.

Flag på greens kan forekomme enkelte solrige dage, men husk at de bliver samlet ind ved 14-tiden

Bunkers rives og vedligeholdes nødtørftigt

Brug af scooters er indstillet indtil videre

For at vi stadig kan holde en høj vinterstandard på banen og så vi har noget græs at spille på til april, må I meget gerne hjælpe med at passe på banen ved at følge disse gode, almene råd:

Brug måtte. Måtter til udlån eller ”for keeps” hænger i starterhuset. Du vil ikke kunne reguleres i handicap hvis du anvender måtte, men til gengæld slider du ikke på teestederne og fairways.

Hold afstand til greens og greensomgivelser. Følg de hvide streger udenom greensområderne.

Ret de nedslagsmærker op. De heler ikke af sig selv. Mangler du og dine spilmakkere en pitchfork kan de skaffes i shoppen.

God fornøjelse.

Martin Nilsson, Chefgreenkeeper