Danmarksmestre 2022


Weekenden den 10. & 11. september blev der spillet semifinale og finale i Holstebro og vores superveteraner vandt først semifinalen mod Odsherred med 9-4 og dagen efter finalen mod Aalborg med 7-6.

Et STORT TILLYKKE til alle. Godt kæmpet.

Holdkaptajn Carsten Jensen, Poul Christian Halby, Nils Worsaae, Hans Just, Helle Hauen-Limkilde, Birgitte Henrichsen & Hans Victor.

Fotos taget af Anne Victor og Carsten Jensen

Junior KM 2022


‘Weekenden den 27 & 28 august blev der afviklet KM for KGK´s juniorer.

Et stort tillykke til Magnus Becker Frederiksen og Benedicte Brent-Buchholz som blev årets klubmestre og til runner-ups Oskar Becker Frederiksen og Dagmar Arenfeldt Sørensen.

Fotos taget af Jens Peter Sørensen og Liselotte Becker Frederiksen.

Hovedstadsmatchen 2022

Hovedstadsmatchen har været spillet siden 1938 , hvor Sveriges kronprins Gustav Adolf indstiftede den og udsatte en pokal. Kun i årene under krigen og sidst under coronaen har den ikke været spillet. Rækkefølgen af hovedstæderne er fastsat og afbrydes kun, når et land vinder pokalen til eje, her udsætter så kongehuset en ny og matchen spilles så i pågældende land, hvorefter rækkefølgen genoptages. Den skal vindes 4 gange, før den bliver til ejendom og en ny udsættes.

I år blev matchen afholdt på den ældste bane i Stockholm og vundet af Finland.

Holdet består af 3 herrer i hcp-grupperne 

-2,4. –  3,4

3,5  –  7,4

7,5. –  11,4

Og siden 1980 suppleret med en dame hcp -2,4. -10,4,  damen spiller med handicap.

Alle spillere skal være fyldt 22 år.

Turneringkomiteen udtager suverænt holdet.

Der ses på: 

At spilleren er aktivt deltagende i klubbens officielle turneringer det pågældende år.

At der er et reguleret handicap for pågældende sæson, som viser et billede af spillerens aktuelle form.

KGK sendte i år Tuula Undal, Jan Andersen (hold kaptajn), Thomas Buch Jensen og Claus Walløe Bloch Thomsen

I år vandt Finland  og i 2023 spilles der på Københavns bane. KGK´s 125års jubilæum.


Falsterbo Elitematch


Søndag drog vores Elite spillere til Sverige anført af vores træner Oskar Almlund. Det blev en fin dag selvom det ikke var i vores favør.

Men alle så top skarpe ud inden start og vi ser frem til at byde de svenske elite spillere velkommen på vores hjemmebanen til næste år. Tak for en fin dag.

FoursomesResultat
Edvin Stenberg/Simon Bluhme4&3
Morten Schou/Jacob Gammelgaard Schou 
Michael Fossto Berggren/William Stenberg3&2
Mathias Ballard/Christoffer Brent-Buchholz 
David Leet/Alec Mesterton3&1
Oskar Almlund, Lagkapten/Henrik Mønsted 
Peter Dahlberg/Peder Ahlberg 
Claus Ipsen /Frederik Tvede1&0
Falsterbo3
Köpenhamn1
Udfordrende vejr
SinglarResultat
Edvin Stenberg6&5
Morten Schou 
  
Simon Bluhme1&0
Jacob Gammelgaard Schou 
  
Michael Fossto Berggren 
Mathias Ballard1&0
  
William Stenberg2&1
Christoffer Brent-Buchholz 
  
David Leet2&1
Oskar Almlund, Lagkapten 
  
Alec Mesterton4&3
Henrik Mønsted 
  
Peter Dahlberg5&4
Claus Ipsen  
  
Peder Ahlberg 
Frederik Tvede6&5
  
Falsterbo6
Köpenhamn2
  
SLUTRESULTAT: 
Falsterbo9
Köpenhamn3
Oskar & Robert

Holdkaptajn Oskar Almlund

Team Sky, KGK´s damehold i 2. division


I 1. spilleweekend skulle vi møde CGC og Hjortespring.

Der er tilgået Team Sky en stjerne spiller fra Silkeborg Golfklub, idet 23. årige Cecilie Bofill har valgt KGK som hjemmeklub, efter at hun er flyttet til hovedstaden for at tage en uddannelse.

Allerede fra junior årene viste Cecilie sig som en dedikeret spiller med hang til professionalisme ud i mindste detalje, samt med en opførelse på- og udenfor banen der var forbilledlig. Havde det ændret sig siden hun konverterede sin amatørstatus til pro? – NEJ, overhovedet ikke.

CGC/KGK:

Til holdet mod CGC var udtaget Julia Talvela, Dagmar Sørensen og Benedicte Brent-Bucholz som skulle spille singlerne og Eva Fabricius-Bjerre og Cecilie Bofill foursommen. Med dette spillermateriale er der nu sket et generationsskifte på KGK’s damehold, idet den gennemsnitlige alder for de 5 spillere er 18½ år.

CGC præsterede flot og pressede os ganske meget navnlig på de første 9 huller. Men så var det som om, at turneringsrusten var blevet banket af og vinderslagene fundet frem. Julia vinder 3/2 og tilsvarende Benedicte, mens Dagmar måtte spille 18. hul færdigt, for at kunne notere en sejr på 2/0.

Foursomen vinder vi også, men ikke uden sværdslag. Efter hul 6 var de to unge KGK damer 2 nede, tros deres klart bedre svingteknik og boldforståelse. Omkring hul 8 valgte Cecilie at lade driveren blive i baggen. Ikke at drivene ikke ramte fairway, men boldene nærmede sig bare mere og mere semiroughen når de var faldet til ro 245-250 meter fra tee-stedet!! Men med et 2 jern, som Cecilie slår 220 meter med, og snorlige at forstå, så har hun også et reservevåben i baggen, der er mere end brugbart. Cecilie og Eva fik vendt skuden og vandt fortjent 3/2.

Hjortespring/KGK:

Om søndagen skulle samme spillere som mod CGC spille mod Hjortespring, og alle der har været der ved, hvor teknisk krævende denne relativt korte bane er. Præcision er klart at foretrække frem for længde. Om lørdagen havde Hjortespring, som er rykket ned fra 1. div i 2021, på udebane vundet over Helsingør 9/0. Vi mødte en modstander der således var top motiveret for endnu en sejr.

På papiret, dvs handicapmæssigt, så pigerne ud til at matche hinanden, men Hjortespring udnyttede deres hjemmefordel på bedste vis. Ikke des mindre måtte begge hold finde deres bedste spil frem, for at modstanderen ikke stak af.

Og det blev rigtigt spændende til sidst, men med et kedelige resultat for os. Alle vores matcher blev tabt på 18 hul. Super ærgerligt. For en rundbarbering på 9/0 viser ikke den sande forskel på de to hold. Jeg vil ikke forkleine Hjortesprings sejr, MEN 9/0 ….!!.

Vi glæder os til at møde ”tøserne” fra Hjortespring i returopgøret midt i august, hvor roughen stå høj, saftig, tæt og skræmmende.

Tak for en dejlig weekend til holdet.

Holdkaptajn Jan Fabricius-Bjerre