Bestyrelsen har ikke ligget på den lade side den sidste måned. Sammen med Niels Walløe, formanden og Bjørn The Eagle Eliasen har Bjørn lagt 99% af alle årets matcher ind i GolfBox og du kan fra den 1. februar gå ind og tilmelde dig dem alle sammen – både som 18- og 9-hullers spiller. Kun de matcher, der kræver noget af andre end os selv, er ikke klar endnu. Samtidig har vi justeret (læs: rettet fejl i) 2025 Årsplanen så du får den vedhæftet endnu en gang 🙂
Vi har også arrangeret årets udflugt til Sverige, som vi sendte ud i fredags og det gik stærkt med tilmeldingerne, for allerede da lørdag blev til søndag, havde vi modtaget 12 tilmeldinger til torsdag/fredag og søndag kom der yderligere 2 og i alt 23 til spil fredag! Hvis du ikke nåede det, så er der 1 ledig plads til fredag den 15. august til en pris af 725 DKK inkl. frokost efter runden – kontakt formanden.
Vinteren har været på besøg og tempoet i matcherne i Vinterturneringerne har været nedsat. Nogle får travlt de sidst par måneder – især Række 3. I matchen den 17. januar mellem Poul Hansen og Kim Heshe måtte Poul lave Hole-in-One på hul 18 for at sikre sig 1 point. Vi siger tillykke!
Rent medlemsmæssigt endte vi på 104 betalende medlemmer + 4 nye + 5 donationer og dem er vi meget glade for.
Lige inden redaktørens deadline modtog vi besked om ændringer til WHS (World Handicap System), men det kommer vi tilbage om i næste måned.
Fødselsdag
Poul H. W. Birch fylder 75 år den 3. februar.
Vi siger tillykke og sender en hilsen på dagen 🙂
Nyt Medlem
KGK medlem 1-3394 Eskild Dahl Pedersen er nyt medlem i Old Boys
Vi byder Eskild hjertelig velkommen og glæder os alle til at spille med ham.
Fødselsdagsliste
Vi har i 2024 og hidtil i år fået 25 nye medlemmer og grundet situationen på kontoret, så er det ikke lykkedes os at modtage en opdateret fødselsdagsliste. Hvis det viser sig, at vi har misset en rund fødselsdag blandt de nytilkomne, så beklager vi meget – men vi arbejder på sagen og skal nok få det indhentet forhåbentligt inden sæsonstarten.
Månedens Profil
Medlem 1-734 Niels Siggaard Jensen, som fyldte 75 år i starten af denne måned.
De 4 spørgsmål:
1: Hvornår startede du med at spille golf – og i hvilken klub?
2: Hvad har du beskæftiget dig med, da du var erhvervsaktiv?
3: Hvornår blev du medlem i KGK?
4: Hvad er det bedste for dig, som medlem af Old Boys klubben?
1. Jeg begyndte at spille golf, da jeg blev medlem i Københavns Golfklub 1/7-1993, hermed har jeg også besvaret spørgsmål 3.
2. Exam. Erhvervsassurandør.
3. Se spørgsmål 1.
4. At kunne spille afvekslende runder med de andre nogenlunde jævnaldrende Oldboys.
Rejsebanden på tur igen, igen, igen
Rejsebanden bestående af 1-2408, 1-2496, 1-2589, 1-2738 har i denne måned atter været på en golftur denne gang til La Cala Resort ved Malaga i Spanien – og de har sendt os alleen hilsen. Herligt.
Golf Quiz
1: Hvad hedder Danmarks eneste linksbane?
2: Han bombede på Dynamitlandsholdet op gennem 80-erne. I dag har denne gavflab byttet grønsværen ud med fairways og greens. Hvem er han?
3: Hvem vandt herrernes danmarksmesterskab i slagspil i 1990?
4: Fra hvilket land kom det brødrepar, som var på Europas Ryder Cup-hold i 2010?
5: Hvornår blev Ladies European Tour stiftet: 1971, 1979, 1986, 1993?
6: Hvilken tidligere dansk Europa Tour spiller var manden bag Nordic Open i 2003?
7: På hvilken bane i Danmark finder man på fairway en mindeplade, som markerer, hvor langt Tiger Woods slog sit drive, da han gæstede banen?
8: Hvad hedder Michael Douglas’ golfspillende kone?
9: Ved Ryder Cup i 1997 delte Thomas Bjørn sin singlematch mod Justin Leonard. Men hvad var stillingen efter 4 huller?
10: Hvem var den anden dansker til at kvalificere sig til Ryder Cup?
Månedens citat
”Den lige vej er den bedste”
Quiz Svar
1: Fanø Vesterhavsbads Golfklub
2: Preben Elkjær
3: Thomas Bjørn
4: Italien (Francesco og Edoardo Molinari)
5: 1979
6: Anders Sørensen
7: Rungsted
8: Catherina Zeta Jones (Wales)
9: Thomas Bjørn var need med 4
10: Søren Hansen (2008)
Husk at slukke lyset………