Skip to content

Morten Toft Hansen skifter til KGK

Morten Toft Hansen skifter til KGK i 2019 og bliver en klar forstærkning af vores elitetrup

Morten er en super sympatisk gut med begge ben solidt plantet i mulden. Han har ikke så store armbevægelser og lader golfkøllerne tale ? Han vil være et fantastisk forbillede for vores unge spillere samt alle andre elitespillere. Ydermere er han klubmenneske og hvis tiden og turneringsprogrammet giver plads til det, stiller han gerne op i klubmatcher for at møde vores medlemmer og fortælle lidt om hans planer, og måske endda hvordan det er at vinde på Nordic League samt vinde sølv og bronze ved EM.

Mortens motivation for skiftet

“At få den mulighed for at spille for Københavns er altid helt speciel og klubben tilbyder træningsfaciliteter i høj klasse med en god range hvor man står og træner fra græs, samt en ny forbedret puttinggreen og fint wedge område i form af klubbens par 3 bane. Det som virkelig tiltaler mig her i klubben er muligheden for at være med til at bygge noget nyt op omkring klubben og eliten. Klubbens ambitioner med eliten stemmer overens med mine og det er en ære at få muligheden for at stå forrest og vise vejen sammen med resten af eliten og de kommende juniorer som kan være med til at sætte klubben endnu mere på landkortet. Derudover tilbyder klubben mig det netværk der skal til for at skabe gro bund for min kommende Pro karriere, hvor ikke mindst Christian er en stor hjælp i det arbejde og jeg ser frem til det samarbejde både med ham, medlemmerne og klubben.”

Mortens Golf CV / Meritter og fremtidige ambitioner

“Jeg har spillet på landsholdet siden jeg var 15, og har været en del af DGU´s herrelandshold i 3 år.

Min plan for karrieren er at jeg i sæsonen 2019 fortsætter som amatør for det danske landshold, hvor jeg vil spille de store amatør turneringer, som EM Individuelt og EM Hold, hvor jeg vil gøre alt for at hente den guldmedalje jeg mangler. Derudover vil mit fokus primært ligge på Nordic League, hvor jeg vil spille fuldtid som amatør, og bygge videre på den sæson jeg har haft i år, hvor målet næste år er at slutte i top 5 og få én af de fem pladser til Challenge Touren i 2020. Derudover vil jeg i slutningen af næste sæson også prøve lykken på European Tour Q-School, for at have muligheden for at forbedre min kategori.”

Resultater:

EM Hold Sølv 2015

EM Hold Bronze 2018

Turkish Amateur T2 2016

Turkish Amateur T4 2017

French Amateur T4 2017

Belgian Boys T2 2014

New Mexico (College) T5 2016

Colorado (College) T3 2016

Vinder PGA Championship Nordic League 2018

DIAC T4 2018

 

Derudover, 2 top 10 placeringer yderligere på Nordic League, samt flere mindre sejre i amatør turneringer på dansk grund og flere top 10 placeringer både på college og i Europa.

“Målet for hele karrieren er at bruge næste år som springbræt for min kommende pro karriere, hvor planen er at jeg vil turne ved udgangen af 2019. Målsætningen er dermed at ramme et niveau så jeg kan spille med om sejre både på Challenge Tour/Europa Tour og senere hen også Majors. Jeg har troen på jeg selv kan gøre mig gældende til dette igennem min vilje og ambitioner om at få det til at lykkes og gøre mine drømme til virkelighed. Og hvem ved, måske én dag løfte den første major sejr til dansk golf (hvis ingen kommer mig i forkøbet).”

Hvis du møder Morten i KGK så byd ham endelig velkommen.

Der skal lyde et stort VELKOMMEN herfra og vi glæder som til samarbejdet!