Vi har den glædelige nyhed at kunne byde Flemming Endres, 58 år, velkommen som restauratør i Københavns Golf Klub pr. 15.3.2023.
Flemming kommer med en baggrund fra CGC Golfklub som køkkenchef i 2020-2022, og har derudover tidligere været mangeårig køkkenchef hos AP Pension og Fazer i perioden fra 2004 til 2018.
Privat er Flemming gift med Helle, bor i Vallensbæk Strand, og sammen har de Rebecca på 19 og Christian på 23 år. Flemming og hustru er glade golfspillere uden høje ambitioner for spillet, og kender derfor til golfmiljøet og foreningslivet fra deres hjemmeklub, CGC.
Flemming glæder sig utroligt meget til at starte i KGK og møde alle vores medlemmer. Flemming vil sammen med kokkene i køkkenet have fokus på at skabe kvalitet for pengene, at den gode smag kommer i højsædet, kombineret med at skabe inspirerende mad for alle vores medlemmer på tværs af alder. Flemmings rolle i KGK vil primært være som vært i restauranten, sammen med vores andre dygtige og smilende tjenere. Fokusset bliver på gæsten og den smagsoplevelse vi ønsker at besøgende skal have, samt at skabe den gode stemning for medlemmer såvel som kollegaer.
Byd Flemming Endres varmt velkommen i KGK, når I møder ham.