Skip to content

Nyhedsbrev februar

Kære Medlem,

Hermed nyhedsbrev for februar. Du kan læse om invitation til møde om banen, 2-bolde på morgentiderne, fjernelse af golfsko i omklædningen, og meget andet.

Medlemsmøde om banen søndag d. 27.2. kl. 10:00-12:00

Vi inviterer alle klubbens medlemmer til møde om banen søndag d. 27.2. kl. 10:00-12:00 i klubbens restaurant. Emnet for mødet er præsentation af evaluering for 2021, planer for 2022 og mulighed for at stille spørgsmål til klubbens Chefgreenkeeper og Banekomité. Vi glæder os til en god positiv dialog om planerne for banen og hvor vi er på vej hen. Vel mødt.

Velkommen til nye medlemmer

Vi byder i 2022 velkommen til 32 nye fulltime medlemmer, 5 ungseniorer og 24 nye juniorer. Vi vil glæde os til at gøre jeres start i KGK varm og positiv. Kontoret er åbent for spørgsmål og tilhørende svar, ligesom alle vores medlemmer vil gøre jeres bedste til at hjælpe jer den rette vej når tvivlen opstår. Velkommen til

Seneste banestatus

Læs seneste banestatus her: https://www.kgkgolf.dk/banen/#banestatus. Her kan du bl.a. læse om planlagte vedligeholdelsesopgaver for uge 6 til 9.

Tiltag for bedre flow på banen for 1- og 2-bolde

Bestyrelsen og ledelsen i KGK har besluttet, at fra banen åbner om morgenen indtil kl. 8:30 vil tiderne være forbeholdt 1- og 2-bolde. Derfor opfordrer vi også medlemmer der ønsker at spille alene eller i en 2-bold om at benytte det tidsrum.

Oprydning i golfsko

Der står mange golfsko af ældre dato i vores omklædningsrum. Da vi naturligvis er påpasselige med at fjerne vores medlemmers ejendom, har vi lagt en seddel ned i alle sko. Hvis du har dine sko stående i omklædningen og benytter dem, bedes du inden 31.3.2022 fjerne sedlen i dine sko. Efter den dato vil skoene blive opbevaret i vores kælder indtil maj. Herefter bortskaffet.

Årskalender

Vi har gjort vores årskalender tilgængelig på hjemmesiden så du kan se datoerne for vores klubturneringer og allerede nu sætte kryds i kalenderen. https://www.kgkgolf.dk/kgks-aarskalender-2022/

Åbningstider i februar

Shoppen: Hverdage 9:00-15:00. Weekender: 8:00-14:30

Restauranten: Åbent fra 10:00-solnedgang onsdag, torsdag, lørdag og søndag. Derudover arbejder vi på en løsning hvor vi kan servicere vores medlemmer på mandage, tirsdage og fredage med godt vejr hvor der er mere end 40 personer ude og spille.

Vi ønsker dig en god dag og glæder til at se jer i klubben i takt med at vejret bliver bedre og varmere.

Med venlig hilsen

Christian Tage Nyvang Hansen