Skip to content

Nyhedsbrev vedr. Jubilæumsugen

 

Kære Medlem,

 

Vi fik startet jubilæumsugen på flotteste vis i går, med hele 40 deltagere til Texas Scramble i dejligt og tiltrængt sommervejr. Hertil morgen gik 15 gæve Københavnere ud og spillede solopgangsgolf kl. 5:45 – sikke en oplevelse!

 

Andre begivenheder

Hvis du ikke har fået tilmeldt dig en turnering i jubilæumsugen, har du stadig mulighed for at deltage i en konkurrence. I morgen (hvis vejret tillader det) er der shortgame konkurrence på det nye kortspilsområde fra kl. 10:00-16:00. Vores cheftræner Klas Olsson er vært og står klar med en god udfordring og flotte præmier.

Fredag eftermiddag medens ”The Flying Moments” spiller op til Old Boys fest på terrassen fra kl. 15:00, er der putting konkurrence ved klubhuset. Alle kan være med  Holger Frederiksen på Ordrupvej er sponsor for Old Boys turneringen, hvor der går forlydender om at de medbringer deres forrygende lækre gin. Så husk at booke en taxa eller tag cyklen, når fredagsbaren skal nydes på terrassen.

 

Ledige tider

Hvis du ikke ønsker at deltage i nogle af de planlagte arrangementer er der ledige tider på følgende tidspunkter henover ugen:

Mandag: 9:00-13:50 og efter 17:10.

Tirsdag: efter kl. 16:30

Onsdag: 6:30 til 12:40. Der er fysisk boldrende fra 8:40 til 12:40. Klubben byder på gratis kaffe medens der ventes.

Fredag: Fra 13:40 og frem

Lørdag: 6:30 til 10:20 og efter 15:30. Der er fysisk boldrende fra 8:00 til 10:20.

 

Restauranten i jubilæumsugen

Jeres matchfee til hver turnering dækker også forplejning og en lille drikkevare i restauranten. De fleste dage vil det være buffet, men mandag, torsdag, fredag og lørdag eftermiddag er der også mulighed for at få dejlig hjemmelavet italiensk is og en valgfri kaffe i restauranten.

 

Restauranten byder på dejlige buffeter hele ugen til en særpris på 98 kr/person. Startende med grillbuffet søndag aften, dansk buffet mandag, sliders tirsdag, smørrebrød onsdag, og mange andre goder sager. Vi vil IKKE køre med det almindelig alacarte menukort i denne uge, men udelukkende kunne tilbyde buffet’erne. Hver dag til den nette sum af 98 kr./person. Dette gælder også for jeres gæster og UDELUKKENDE til og med lørdag d.19/8. Vi håber at I vil støtte op om tiltaget for denne uge 

 

For at give restauranten bedst mulig forudsætning for at have nok mad til alle, der ønsker at komme til festivitas lørdag aften, bedes I tilmelde jer spisning her: https://tourentry.golfbox.dk/?cid=4078494. Alle der er tilmeldt turneringen om lørdagen er automatisk tilmeldt spisning lørdag aften.

 

Program lørdag aften

Programmet for lørdag aften er planlagt som følger:

 

Ca. 17:30-18:00: Opstart skaldyr, tapas og ost

20:00-21:00: Underholdning med sanger, Tomas Thordarsson.

21:00: Præmieoverækkelse og hyldest af ugens vindere i de turneringer, hvor der kun har deltaget klubmedlemmer.

Ca. 22:00: Tak for i dag

 

Husk evt. at book en taxa på forhånd til Springforbivej eller kom på cykel, så I kan nyde jubilæumsvin i rosé, hvid og rød, eller nogle dejlige drinks. 

 

Vi glæder os til en god uge med jer,

 

God dag,

Med venlig hilsen

Christian Tage Nyvang Hansen