Skip to content

Nyhedsbrev marts 2024

Kære Medlem,

Hermed nyhedsbrev for marts. Du kan læse om banens status, fitting-dage, nyheder fra restauranten og meget andet.

Velkommen til nye medlemmer

Vi byder i 2024 velkommen til 45 nye fulltime medlemmer, 1 ungseniorer og 28 nye juniorer. Vi vil glæde os til at gøre jeres start i KGK varm og positiv. Kontoret er åbent for spørgsmål og tilhørende svar, ligesom alle vores medlemmer vil gøre jeres bedste til at hjælpe jer den rette vej når tvivlen opstår. Velkommen til 😊

Seneste banestatus

Læs seneste banestatus her: https://www.kgkgolf.dk/banen-medlem/#banestatus

Her kan du bl.a. læse om planlagte vedligeholdelsesopgaver for uge 10, 11, 12 og 13 og møde vores nyansatte greenkeeper Jarno Fisker.

Fitting-dage med Titleist, Callaway og Taylor Made samt demo dag med XXIO fra PJC Sport

Har du brug for opgraderinger af dit golfudstyr, eller ønsker du at se forskellen på dit udstyr og den nyeste teknologi på markedet? Så får du muligheden fredag d. 3. maj kl. 10:00-15:00 med Taylor Made og tirsdag d. 14. maj kl. 11:00-17:00 med Titleist / Callaway. Fitting sessions foregår på KGK’s driving range, hvor det vil være nødvendigt at booke en tid for at kunne komme til hos de professionelle fittere. Der afsættes mellem 30 til 60 minutter, afhængigt af hvor stor en del af dit udstyr du ønsker opgraderet. Skriv til Klas på klas@kgkgolf.dk for at sikre dig en tid. 😊

NB. Der aflyses ikke i tilfælde af regnvejr, da dit nye udstyr skal kunne fungere i al slags vejr 

Onsdag den 8. maj vil der være mulighed for demo af XXIO-udstyr fra PJC Sport, det sker mellem kl. 14:00-17:00.

Nyheder fra restaurant og køkkenteamet.

Vi har gode nyheder at dele med jer! Vi har fået nye medarbejdere om bord, og vi er nu klar til den kommende sæson, der er lige om hjørnet. Vi glæder os meget til at kunne byde jer velkommen tilbage.

Vi fortsætter med at tilbyde et bredt udvalg af klassiske favoritter, men vi har også nogle lækre overraskelser på vej. Derudover introducerer vi et sundere alternativ til sodavand og chokoladebarer: friskpressede juicer, smoothies og en snack bar lavet af dadler og nødder. Vi glæder os til at præsentere disse muligheder for jer.

Vi har mange idéer på tegnebrættet og vil holde jer opdateret med nye tiltag i løbet af sæsonen. Vi planlægger allerede en fredagsbar for de yngre medlemmer, samt forskellige arrangementer såsom fælles aktiviteter og workshops (lær at lave flødeboller osv.).

**OBS OBS OBS:** Sæt kryds i kalenderen allerede nu lørdag den 30. marts 2024. Her inviterer vi til fælles Påskebuffet med en bred vifte af lækre retter til KUN DKK 169. Kun mod forudbestilling. Ring 3948 4003 eller send en mail til restaurant@kgkgolf.dk

Restauranten vil fra mandag den 18. marts være åben hver dag fra kl. 10:00 til 17:30 med et begrænset menukort i starten. (køkkenet lukker 30 min før.) Dette giver os mulighed for at forberede os til sæsonen og den nye lækre menu.

Det fulde menukort vil være tilgængeligt fra mandag den 8. april 2024, hvorefter vores åbningstider er;

Mandag til torsdag: 10:00 til solnedgang.

Fredag til søndag: 10:00 til 19:00.

Køkkenet lukker 30 min før.

Forudbestil gerne inden din runde i restauranten, eller ved at ringe til 39630483 – tryk 2. Tak.

Vi glæder os meget til at byde jer alle velkommen til endnu en fantastisk sæson.

Venlige hilsener fra hele restaurant & køkkenteamet. 😊

KGK´s Åbningsturnering 6. april samt tilmelding til Ugeturneringen 2024  

Det er allerede nu muligt at tilmelde sig til Åbningsturneringen den 6. april samt til Ugeturneringen der spilles hver tirsdag eftermiddag fra 30. april til 3. september 2024.

Åbningsturneringen:https://tourentry.golfbox.dk/?cid=4265034

Ugeturneringen: https://tourentry.golfbox.dk/?cid=4285607

Generalforsamling den 7. april

Husk at sætte kryds i kalenderen søndag den 7. april kl. 14:00, hvor der afholdes ordinær generalforsamling i KGK.          

Nyheder i shoppen:

Der kommer løbende nye varer hjem til shoppen. Allerede nu kan du prøve de nye Callaway AI Smoke drivere som Højgaard brødrene bruger med stor succes. Vi har også fået de nye Taylormade Qi10max, og sidst men ikke mindst XXiO – det meget populære og eksklusive japanske undermærke til Srixon.

Masser af nyt og lækkert golftøj, golfsko og accessoires er lige på trapperne. Vi glæder os til at hjælpe dig i shoppen.

 
Åbningstider:

Shoppen og sekretariatet:

Marts

Hverdage 8:00-16:00. Weekend & Helligdag: 8:00-15:00.

April

Mandag – torsdag kl. 8:00-17:00, fredag kl. 8:00-16:00. Weekend og helligdag kl. 7:30-15:00.

Vi ønsker dig en god weekend og glæder til at se dig i klubben i takt med at vejret bliver bedre og varmere.

Med venlig hilsen

Team KGK