Kære Medlem,
Hermed lidt nyheder fra KGK til at lune sig på i takt med, at vejret er blevet koldere og lidt mere vådt.
Opstart af ombygning i restaurant
I kommer til at kunne nyde restaurantens vanlige setup lidt længere end først forventet. Vi lukker først restauranten for ombygning pr. 26.10., hvorfra vi skifter over til et mere simpelt setup i klubbens lounge med drikkevarer, smørrebrød og suppe. Det vil fortsat være muligt at booke mindre arrangementer som private julefrokoster, etc. i perioden frem til jul ved et kontakte Peter Frejlev på: peter@kgkgolf.dk.
Medlemsændringer til 2023 og tilmelding til PBS
Hvis du ønsker at ændre dit medlemskab pr. 1.1.2023, bedes du orientere os herom pr. mail inden d. 31.10.2022. Du kan enten svare på denne email, eller sende dit ønske til kontor@kgkgolf.dk.
Vi vil i samme moment bede vores medlemmer om at tilmelde sig PBS betaling, hvilket sparer os for en helt masse administration, og sparer jer medlemmer for et administrationsgebyr på 100 kr. Det gøres på dette link: https://www.betalingsservice.dk/DOB/BS?id=3&pbs=02164957&pbscheck=vO0uwQxdouNBIcTzXqzzUA%3D%3D&dbnr=&dbgr=56789&repeatKundeNr=true&kundenrLabel=Kundenr.&version=2&t=
Kundenummer er dit medlemsnummer uden klubnummer foran, dvs. 1109 (og ikke 1-1109).
Topnordic Golf
Som tidligere skrevet er vi trådt ind i TopNordic Golf samarbejdet, med en række gode danske, svenske og andre nordiske golfbaner. Du kan som medlem af KGK, bl.a. spille gratis på Ledreborg, Esbjerg, Silkeborg og Odense Eventyr m.fl. Du kan læse hvordan du booker tider samt kriterier herfor på dette link: https://www.kgkgolf.dk/greenfee/ (scroll helt ned i bunden).
Bookinger SKAL foretages via Bokamera systemet: https://topnordicgolf.bokamera.se/, og husk at orientere jer om evt. baneforhold via klubbernes kontor.
God fornøjelse med jeres spil på de nævnte baner.
Gaven til KGK 2022
I 2021 indbetalte 119 medlemmer 200 kr. som en gave til KGK, der gjorde at vi opfyldte kriterierne for at få momsrefusion iht. ligningslovens §8A. Beløbet gjorde bl.a. at vi kunne fremskynde vores investering i nyt shortgame område der startes op medio oktober 2022. Vi ønsker at kunne fortsætte med at modtage denne støtte i 2023 til nye projekter, hvorfor vi hermed beder minimum 100 af klubbens medlemmer om at indbetale 200 kr. senest d. 31.12.2022.
Igen i år foretages betalingen via Golfbox på dette link: https://tourentry.golfbox.dk/?cid=3209988. Betalingen kan enten komme fra dit firma eller dig som privatperson. Du bedes oplyse CPR/CVR-nummer i spørgsmålet. Husk at print kvittering for indbetaling til sidst, hvis du indberetter som virksomhed.
Vi sørger for at indberette oplysningerne til SKAT kort efter årsskiftet, i sikrede filer, der er i overensstemmelse med gældende GDPR regler. Så snart indberetningen er foretaget og godkendt, bliver ”eventet” i Golfbox slettet.
Golfspilleren i centrum – tak
Tak for jeres besvarelser i Golfspilleren i centrum. Vi fik hele 485 besvarelser, der giver en svarprocent på 49%. I er fortsat meget glade for at anbefale Københavns Golf Klub til jeres venner og bekendte, hvilket vi er taknemmelige for at kunne se på vores ambassadørscore. Resten af resultaterne præsenterer vores Bestyrelse på Generalforsamlingen 2023, hvor I kan få et dybere indblik heri. Sekretariatet følger op på alle de navngivne kommentarer i den kommende tid, så kan få svar på jeres forslag eller en dialog herom.
Halloween arrangement for juniorer og forældre d. 30.10.
Vi beder jer hermed om at lave et kryds i kalenderen søndag d. 30.10., hvor vi igen i år gentager succesen fra 2021 med et Halloween græskar arrangement, kombineret med Junior / Senior-golf på banen. Vi håber at se en masse børn, forældre og andre der ønsker at komme i Halloween stemning denne dag.
HUSK, at teamet på kontoret altid står til rådighed for spørgsmål, dialog om medlemskab, input til forbedringer eller hvad emnet nu kunne være.
God dag
Christian Tage Nyvang Hansen