En travl måned er slut og en stille måned er foran os og selvom mange er på ferie, så spiller vi stadig hver fredag i juli. Bliver vi ikke så mange, så laver vi formentlig Løbende Starter.
Vi har valgt allerede nu at invitere til den traditionsrige match med Tirsdagsklubben i august – se vedhæftede invitation. Det er lykkedes os igen, igen at få FORMUEPLEJE som frokostsponsor og Rosé, Vin & Bobler som præmiesponsor. Vi takker begge sponsorer mange gange for deres flotte bidrag!
Bemærk venligst, at Kontoret formentlig ikke har nået at oprettet matchen i GolfBox, men det vil ske senest på mandag.
Vi ønsker alle medlemmer en dejlig juli med ønsket om fortsat godt vejr og vi glæder os til en ny travl måned i august.
KGK’s 125 års Jubilæum – Old Boys Match – fredag 18. august
Der er nu åbnet for tilmelding til denne specielle match og hvis du undrer dig over, hvorfor vores match også er åben for damer og juniorer, så skyldes det, at vi hele tiden har fået at vide fra KGK, at alle matcher i Jubilæumsugen var for samtlige medlemmer af KGK. Det har vi så konstateret nu, hvor programmet er sendt ud og der er åbnet for tilmeldinger, ikke gælder for fx Tirsdagsklubben, hvor matchen udelukkende er for damer.
Vi fastholder imidlertid vores matchformat og kan nu også oplyse, at den annoncerede greenfee (som alene skal dække frokost + lille drikkevare) på 125 kr., af KGK er ændret til 98 kr. Det siger vi tak for 🙂
Old Boys opfordrer så mange af jer til at melde sig – enten til 9- eller 18-huller – og til at invitere jeres ’bedre halvdel’ med op i klubben, for efter matchen ca. kl. 15:00 har vi sørget for musik på terrassen, idet The Flying Moments kommer og spiller og der kommer også en Food Truck! På putting greenen vil der endvidere være en putte konkurrence og vi arbejder også på at få en smagning af en eller anden slags – formentlig fra Holger Frederiksen på Ordrupvej – og vi arbejder endvidere på at uddele ekstra drinkskuponer til de medlemmer af Old Boys, som vil være med i løjerne.
Så er du ikke tilmeldt, så se at få det gjort og sørg også for, at din ”bedre halvdel” også bliver tilmeldt
KGK har valgt, at samtlige præmieoverrækkelser for samtlige matcher i ugens løb, foregår lørdag den 19. august.
2. juni
Den første ”Klappepræmiematch”, hvor alle 3 rækker deltog løb af stablen denne fredag og de dygtige vindere af matchen blev:
A-rækken: Niels Walløe
B-rækken: Lars Høhne
C-rækken: Theis Jensen
– og de dygtige vindere af rødvine blev:
A-rækken: Erik Schreiner + Ulrik Andersen-Alstrup + Arve Sund
B-rækken: Poul Hansen + Kersi Porbunderwalla + Finn Skovgård
C-rækken: Jan Schultz + Anders Scheuer Nielsen + Formanden 🙂
9. juni – Venskabsmatch med Hornbæk
Årets præmiebord
”Vidunderligt vejr og store golfoplevelser” – kunne være overskriften på denne dag – men efter det store nederlag sidste år på 2-13, må dagens overskrift vist være:
VI VANDT ÅRETS MATCH – ovenikøbet overbevisende med hele 8,5-6,5 😊
TAK til alle for jeres store bidrag – rart, at pokalen atter kan få sin plads i KGK’s præmieskab.
Vi spillede med nulstilling af laveste handicap i boldene og efter en del forvirring fra morgenstunden, så gled det fint efterhånden som vi kom rundt på banen – men selv efter runden var der flere både Hornbæk- og KGK-spillere, der var tilhængere af, at der ikke bliver nulstillet i matchen. Vi må se til næste år, hvilket format Hornbæk vælger. Næste år spilles matchen fredag, den 7. juni.
Præmien til bedste KGK-hold tilfaldt Poul Birch og Carsten Buhl Trosborg – som vandt 6/5 – tillykke til jer begge. Hvis du undrer dig over, at det var to herrer, der spillede sammen, så skyldtes det, at Carsten trådte til som reserve i sidste øjeblik.
Når jeg indledningsvis skriver om ”store golfoplevelser”, så dækker det den bold formanden spillede i, hvor damen fra Hornbæk lavede en Eagle på Hul 2 – og herren holede sit indspil på Hul 11 for en Birdie, som var direkte årsag til at formanden ikke vandt sin bold (var vi sikre på 😊). Havde han ikke gjort det, ville Hornbæk være 2 nede efter Hul 11 i stedet for All Square 🙁 – sådan kan det gå en gang imellem.
Formanden lærte også, at man ikke længere har pligt til at rette sit scorekort, selvom man har spillet en runde dagen før og fx lavet 44 points, som Hornbæk-damen i formandens bold havde gjort – for tidligere kunne man nemt regne sit nye handicap ud – det er straks sværere når det er de bedste 8 runder af sidste 20 spillede, så der kan man ikke på stående fod selv udregne det nye hdc. I stedet for er det Matchlederens ansvar at sikre, at alle scorekort er korrekte – men de blev allerede udskrevet torsdag formiddag – altså før Hornbæk-damerne spillede deres match. Men så ved vi det til en anden god gang.
16. juni – 3. afdeling af Tee Mesterskabet fra tee 52
Fantastisk golfvejr – varmt og næsten ingen vind – og det resulterede i meget flotte scores. Vinder af matchen blev Michael Gerlif med hele 43 points – årets bedste runde af Michael – og med 11 x par kan vi ønske Michael tillykke med sit nye handicap på 15,4! 2. pladsen tog Jørgen Ib Hansen med 40 points foran Jens Frederik Hansen med 39.
Med 3 af 5 afdelinger afviklet er status netop nu – uden fratræk af dårligste runde:
Michael Gerlif 107 points
Erik Fabrin 105 points
Poul Hansen 103 points
Lars Høhne 101 points
Niels Walløe 96 points
Kontoret havde igen igen store problemer med at tyde 9-hullernes scorekort. Flere scorekort havde faktisk en lavere score end der var noteret på scorekortet!
Kontoret glæder sig meget til at vi indfører Live Scoring permanent, så problemerne elimineres.
Vinder af C-rækken blev Henrik Pedersen med 21 points foran Poul Birch og med Finn Skovgård på 3. pladsen.
23. juni – Gavekortmatch med præmier fra Magasin du Nord
Fantastisk golfvejr – varmt og næsten ingen vind – og det for tredje fredag i træk – selvom scorene ikke nåede helt op på samme niveau som ugen før.
I A-rækken kunne Jens Frederik Hansen og Arve Sund gå gladere hjem hver med et gavekort på 250 kr. for en runde i henholdsvis 41 og 38 points og med Ib Jacobsen på 3. pladsen med 36 points
I B-rækken løb Lars Høhne med gavekortet i 39 points foran Arne Bierfreund med 34 og Theis Jensen med 33 points
C-rækken blev vundet af Henrik Pedersen med hele 21 points, men efter at Henrik de seneste 3 gange havde opnået en anden plads + 2 første pladser, så gik præmien videre til nummer 2, som var Anders Scheuer Nielsen, som lavede 16 points. Tillykke til alle vindere.
Vi havde igen Live Scoring og det var dejligt efter matchen at høre, at flere og flere begynder at synes om den nye form for scoreregistrering – det var i hvert fald dejligt for matchlederen, at det samlede resultat forelå efter 4 timers spil og inden den sidste bold var kommet ind 🙂
30. juni
Den sidste fredag i juni afviklede vi Modificeret Slagspil + 4-7-9 i alle 3 rækker.
Igen havde matchledelsen valgt Live Scoring, denne gang for at afprøve, hvordan det virker, når der spilles et andet format end Stableford – de dygtige vindere blev:
A-rækken: Niels Walløe foran Christian Strandgaard og Poul Birch
B-rækken: Kersi Porbunderwalla foran Theis Jensen og Ditlev Bondesen
C-rækken: Anders Scheuer Nielsen foran formanden og Finn Skovgård
– og de dygtige vindere af rødvine blev:
A-rækken: Michael Gerlif, Ulrik The Eagle Andersen-Alstrup, Jørgen Ib Hansen
B-rækken: Christian Geisler, Steen Mahneke,
C-rækken: Søren Juhl Hansen, Erik Hamre og Mikael Thorsen (Mikael var gået da der blev uddelt præmier, så tak til Mikael for hans bidrag til vinskabet)
Stillingen i OOM pr. 1. juli
A-rækken: Michael Gerlif med 14 points + Niels Walløe med 12 points og Ib Jacobsen med 11 points
B-rækken: Steen Mahneke med 15 points + Kersi Porbunderwalla med 13 og Lars Høhne med 12 points
C-rækken: Henrik Pedersen med 26 points + Jan Schultz med 13 og Erik Hamre/Anders Scheuer begge med 10 points
Nye medlemmer
KGK medlem 1-224 Lars Henrichsen, 1-111 Peter Hoverby og 1-2659 Mads Laustsen er alle nye medlemmer af Old Boys Klubben.
Vi byder dem alle hjertelig velkommen og vi glæder os til at spille med dem.
Med disse 3 nye medlemmer er vi nu oppe på 13 nye medlemmer i år og 106 i alt.
Lund + Spanien
Vi har fået flere nye medlemmer, hvorfor vi har valgt endnu en gang af reklamere for vores udflugt til Lund i Sverige i september samt Spanien i oktober, hvor vi stadig har 1 plads tilbage i enkeltværelse.
Fødselsdag:
Medlem 1-2023 David Rubin kan den 3. juli fejre sin 65 års fødselsdag.
Dansk Golf Magasin – juni 2023 – nr. 3
I denne udgave kan du bl.a. læse følgende omkring regler: For tidlig start – De fleste spillere ved sikkert, at der er en straf for at komme for sent til sin starttid – men det er nok de færreste, der ved, at det er lige så strafbart at starte for tidligt! Nogle spillere mener, det er helt i orden at starte før det fastsatte tidspunkt. Det gælder både ved løbende start og ved gunstart.
Mange synes, at de lige så godt kan starte et par minutter før det angivne tidspunkt ved en gunstart, når de alligevel står og venter, og der er jo plads på hullet – eller at de fint kan slå ud, når holdet foran er uden for rækkevidde, selv om det fastsatte startinterval endnu ikke er gået. Men det er ikke tilladt!
Starter man for tidligt, er der meget større risiko for at indhente gruppen foran med mulig irritation for både dem og ens egen gruppe. Så man kan lige så godt tage ventetiden på teestedet og sikre et bedre flow på banen. Straffen for at starte for tidligt svarer til at komme for sent! 0-5 minutter giver 2 strafslag på rundens første hul (når der spilles Stableford), og mere end 5 minutter giver en diskvalifikation!
For øvrigt er der en artikel om vores dejlige bane på de sidste sider i Magasinet – under overskriften: KRONJUVELEN
St Andrews – og omegn
De sidste dage af maj tilbragte 4 Old Boys på en lille privat golfrejse til St. Andrews området i Skotland.
Old Course nåede de ikke denne gang, men 3 dejlige baner omkring St. Andrews blev spillet i dejligt golfvejr.
Redaktøren synes det er dejligt, at vores klub i klubben kan generere venskaber og at det kan resultere i golfrejser sammen og glæder sig til at deltage på den næste rejse til Emporda og PGA Catalunya i Spanien til oktober.
Michael Laursen, Michael Gerlif, Arve Sund og Jens Frederik Hansen (Fotograf: ukendt)
Michael Laursen
Det har tilsyneladende taget hårdt på Michael at være med i Skotland, for han har bedt om fri fra Old Boys i næsten 2 måneder!
Vi ønsker Michael en rigtig god tur til Canada :-).
Golf op ad bakke!
Vores 9-hullers ansvarlige i bestyrelsen, Erik Hamre har været i Schweiz og spillet golf i Verbier – https://www.verbiergolfclub.ch – og sendt denne beskrivelse:
”Forrygende bane, men også udfordrende. Vejrtrækningen bliver anderledes når luften er så tynd. Såfremt man stresser bliver det svært.”
(Redaktøren: Nok ikke en bane man skal slå alt for skæve slag på 😊)
Får du selv en sjov/spændende golfoplevelse, så send den til redaktøren – gerne med et foto.
Juli
Måneden byder på 3 x Stableford + en gang Modificeret Slagspil med Løbende Start. For at alle kan blive endnu mere fortrolige med Live Scoring, så vil det ikke overraske redaktøren, om det bliver indført i alle matcherne?
Formanden vil være fraværende den 14. juli, da han er medarrangør af DK CHAMPIONNAT DU MONDE INTERNATIONAL DE BOULE 2023 i Frankrig den 11. juli.
Spil godt – husk solcreme – også på ørerne!
Venlig hilsen
Bestyrelsen for Old Boys
Københavns Golf Klub