Skip to content

Resultater for 20.6 og venskabsmatcher 8.,9. og 20. juni

Mens 24 af Tirsdagsklubbens medlemmer deltog i venskabsmatchen med Gilleleje, spillede 38 almindelig stableford. I 9- rækken spillede 23 og i C-rækken 9.
I A+B rækken var der henholdsvis 1 og 5 spillere, og derfor ikke nok til at udløse ugepræmier. Der skal mindst 9 spillere til.
I A-rækken fik Birgit Peitersen 33 p. og i B-rækken Anne Victor også 33 p, men udløser ingen præmie.
Nr. 1 i C-rækken blev Bodil Kock, 36 p. nr. 2, Kate Dahl og nr. 3, Kirsten Dalgaard, 32 p.
9-rækken: Nr. 1 Elisabeth Harpøth, 17 p. (laveste hcp).  Nr. 2 Birgitte Willumsen, 17 p. Nr. 3 Ulla Junker Nielsen, 16 p.

.Venskabsmatcher den 8., 9. og 20. juni
Juni har i flere år været en travl måned med hele 3 venskabsmatcher, udover de almindelige ugematcher. Men hvad pokker, vi kan sove når vi bliver gamle.

Første match var venskabsmatchen med Rungsted på udebane den 8. juni. Der var plads til 12 hold og de blev hurtigt besat. Det blev et glædeligt gensyn med Rungsted for mange, og en god oplevelse for de, hvor besøget var det første. Trods en ihærdig indsats af Tirsdagsklubben damer, vandt vi desværre kun én ud af 11 matcher, så resultatet blev 10-1. Det var Anette Brock og Annette Suhr, som vandt med 2/0. Det satte dog ikke skår i stemningen ved den efterfølgende frokost. Vi glæder os til at se Trekroner-damerne på Eremitagen i 2024.

Fredag den 9. juni, var der flere af damerne, der endnu en dag stod tidligt op for at stå klar ved 1. teested kl. 9.00,  da Old Boys og Tirsdagsklubben spillede venskabsmatch med Hornbæk. Her vandt KGK 8,5 mod 6,5.

Sidste venskabsmatch i denne sæson blev afviklet tirsdag den 20. juni, hvor vi havde besøg af Gilleleje. Af en eller anden mærkelig grund har de haft pokalen de sidste 3 år, men endeligt fik vi den hjem igen, ved at sejre 5/4. To matcher blev lige og en match udgik pga. af sygdom. Bedste hold fra København var Ingelise Randow og Annette Suhr, der vandt 2/0.

Her var der også en god stemning omkring frokostbordet, hvor der blev budt på Salatbowl med couscous og gomadressing med tun, efterfulgt af en lige så lækker rabarber-crumble med vaniljeis, plus en kop kaffe.