Endnu en nyhed for i år er “Bliv en Golfspiller”. Forhåbningen er at du som har banetilladelse og gerne vil spille mere golf, men ikke rigtigt ved med hvem eller hvornår, finder en naturlig plads at spille mere golf!
Kl 10-12 har vi træning, vi øver putting, det korte spil og sving.
Kl 12-13 byder restauranten, og Juniorkomiteen, på burger for kun 75kr.
Fra og med tirsdag den 12. december spilles banen fra henholdsvis sort og grøn tee.
Vi samler vinterspillet om færre teesteder og gør herved banen lidt kortere. Formålet er at give de mest brugte teesteder en tiltrængt pause. Banen bliver kortere at spille for de fleste golfspillere, men det passer fint til hvor meget kortere bolden flyver i det kolde vejr.
Sort og grøn bane er ratede og oprettet med hjælp fra Dansk Golf Union.
Grundet måttepåbuddet kan du ikke handikapreguleres, men du kan spille match mod dine medspillere.
Måttepåbud er gældende. Der skal anvendes måtte på tees, fairways, semirough, forgreen og greensomgivelser.
Vi vender tilbage til de gængse baner når den nye sæson står for døren.
Håber at I har nydt den sidste uge, enten bare fordi vejret har været fantastisk, eller fordi I har deltaget i en af de mange turneringer i forbindelse med klubbens 125 års jubilæum.
Introgolf sæsonen er ved at være slut, men der er dog fortsat et par spille dage tilbage, her kort information om resten af sæsonen.
Mandag den 28. August spillers der månedsmatch, tilmelding sker, som I kender det via Golfbox. Tilmeldingsfrist er torsdag den 24. august, kl. 12.00 håber vi ses.
Mandag den 4. september – er helt almindelig introgolf dag med tilmelding, som I kender det, via Golfbox, fredag/lørdag allokeres mentorer tiderne.
Mandag den 11. september, er der planlagt afslutningsmatch, og vi takker af for sæson 2023, der er allerede nu åbnet op for tilmelding via Golfbox, tilmeldingsfristen er 7. september, kl. 12.00.
Mandag den 18. og 25. september er reserveret til de af jer der endnu ikke har opnået banetilladelse. Men alle er velkommen til at komme, vær dog opmærksom på solnedgang.
Søndag den 4. juni var 44 friske KGK medlemmer mødt op til en festlig dag på golfbanen og til efterfølgende petanque på terrassen.
Der blev spillet 12 huller, 1 til 8 og 15 til 18.
På de første 4 huller, var den bedste score tællende og på de efterfølgende 4 huller var de 2 bedste score tællende og på de sidste 4 huller var de 3 bedste score tællende.
Det var en tæt og spændende match som blev vundet af følgende hold:
Vinder holdet
Nummer 2.
Nummer 3, 4 og 5.
Efter golf spillet blev der hygget på terrassen hvor alle nød en skøn grillbuffet og vi startede den intense og spændende petanque turnering. Igen blev der lagt energi, engagement og passion i spillet. Efter de indledende runder var der 3 hold tilbage, der kæmpede om sejren.
Medlem Hans Henning Jensen, som var initiativtager til anlæggelse af Petanquebanen for en del år siden, havde doneret en meget stor flaske Rosé til vinderne af Petanque turneringen. En KÆMPE STORT TAK til Hans Hennig for donationen,
Stemningsbilleder fra dagen.
Vinderne af Petanque turneringen blev Pernille, Mads, Niels & Bente – STORT TILLYKKE
En stor TAK til Introkomiteen for tilrettelæggelse af en fantastisk dag i KGK, tak til restauranten for flot forplejning og en stor tak til dagens sponsorer Rosé, Vin & Bobler samt Hans Henning Jensen.
Så blev det sommer ⛳ og sikken en start. Vi lagde ud med KGK Social – turnering på 12 huller og Petanque, en helt fantastisk dag. Juni er godt i gang og der er et par ting I skal være opmærksomme på.
12. juni 2023 – spilles helt normalt Introgolf
19. juni 2023– Udflugt til Smørum golfklub.
Da banen er lukket pga. Company Dag, har vi et særligt tilbud til de af jer med banetilladelse, 9 hullers spil med løbende start på Smørum Golfbane https://www.smorumgolf.dk/. Tilmelding skal ske via Golfbox og fristen er fredag den 16. juni, kl. 12.00. Listen af deltagere sendes til Smørum og I vil modtage en mail fra Golfbox om jeres starttid.
Håber at I vil benytte jer af dette tilbud, da banen er ukendt for flere af jer er det vigtigt at hjælpe hinanden med at komme godt rundt.
26. juni 2023– Venskabsmatch med Hørsholm. Læs mere HER
Vi skal spille 9 hullers Greensome Stableford. Her spiller damer fra Tee 49, og herrer spiller fra Tee 52. En Greensome spilles i par, hver spiller driver ud og herefter vælges det bedste drive. Derfra skiftes man til at slå til bolden til man er i hul. Tilmelding skal ske vi Golfbox følgende Link og fristen er torsdag den 22. juni, kl. 12.00. Efter matchen er fællesspisning og præmieoverrækkelse.
NB til denne dag er for spillere med HCP 28-54.
Juli måned her spilles Introgolf hver mandag med månedsmatch den 28. juli.
Skulle Golfbox drille så send os en mail på Introgolf@kgkgolf.dk så hjælper vi dig igennem eller tag fat i en af os om mandagen i klubben 😜
Til slut et par tips til færden på bane ….. ⛳
Husk at lægge din turf tilbage
Tag en pose med sand og græsfrø med rundt til reparation af turf -huller
Ret nedslagsmærker på green
Riv efter dig i bunkers
Spil med egne bolde, det er ikke tilladt at spille med bolde fra drivning range Spilletempo, er bag bolden foran og ikke foran bolden bagved