Weekenden den 10. & 11. september blev der spillet semifinale og finale i Holstebro og vores superveteraner vandt først semifinalen mod Odsherred med 9-4 og dagen efter finalen mod Aalborg med 7-6.
Et STORT TILLYKKE til alle. Godt kæmpet.
Holdkaptajn Carsten Jensen, Poul Christian Halby, Nils Worsaae, Hans Just, Helle Hauen-Limkilde, Birgitte Henrichsen & Hans Victor.
‘Weekenden den 27 & 28 august blev der afviklet KM for KGK´s juniorer.
Et stort tillykke til Magnus Becker Frederiksen og Benedicte Brent-Buchholz som blev årets klubmestre og til runner-ups Oskar Becker Frederiksen og Dagmar Arenfeldt Sørensen.
Fotos taget af Jens Peter Sørensen og Liselotte Becker Frederiksen.
Spændende afgørelseDagmar, Benedicte, Magnus & Oskar
Hvem har Det Grønne Områdes bedste golfspillere blandt sine medlemmer? Klubberne Søllerød, Kokkedal, Furesø og Københavns kæmpede fredag den 19. august om at blive den bedste golfklub i Det Grønne område.
Der stillede fire spillere op fra hver klub i hver af følgende rækker (defineret af BMW Jan Nygaard):
Dame – hcp. +8,0 – 28,0
Herre A – hcp. +8,0 – 12,9
Herre B – hcp. 12,9 – 28,0
Junior – hcp. +8,0 – 36,0
Til trods for vejret (støv regn med periodevise ophold) blev det til flotte scores og en fantastisk og stemningsfyldt eftermiddag/aften. Der var hård og intensiv kamp lige til det sidste, men det var Furesø som endte med at vinde med 1 point over KGK. (575-574) Stort tillykke til dem med det flotte holdpokal – vi tager den næste år.
BONUS præmien til den bedste herre hhv. A og B-række samt bedste kvinde i finalen kvalificerede sig til BMW Golf Cup Nordic Final på Brohoff Slott i Stockholm i september (2 dage med overnatning), hvor der spilles om videre deltagelse til BMW World Final.
I herre B-rækken blev den vundet af KGK medlem Jan Becker Hansen og bedste kvinde blev vundet af KGK medlem Jannie Steffen. STORT tillykke til dem – vi hepper når der spilles på Brohoff Slott i Stockholm.
I 1. spilleweekend skulle vi møde CGC og Hjortespring.
Der er tilgået Team Sky en stjerne spiller fra Silkeborg Golfklub, idet 23. årige Cecilie Bofill har valgt KGK som hjemmeklub, efter at hun er flyttet til hovedstaden for at tage en uddannelse.
Allerede fra junior årene viste Cecilie sig som en dedikeret spiller med hang til professionalisme ud i mindste detalje, samt med en opførelse på- og udenfor banen der var forbilledlig. Havde det ændret sig siden hun konverterede sin amatørstatus til pro? – NEJ, overhovedet ikke.
CGC/KGK:
Til holdet mod CGC var udtaget Julia Talvela, Dagmar Sørensen og Benedicte Brent-Bucholz som skulle spille singlerne og Eva Fabricius-Bjerre og Cecilie Bofill foursommen. Med dette spillermateriale er der nu sket et generationsskifte på KGK’s damehold, idet den gennemsnitlige alder for de 5 spillere er 18½ år.
CGC præsterede flot og pressede os ganske meget navnlig på de første 9 huller. Men så var det som om, at turneringsrusten var blevet banket af og vinderslagene fundet frem. Julia vinder 3/2 og tilsvarende Benedicte, mens Dagmar måtte spille 18. hul færdigt, for at kunne notere en sejr på 2/0.
Foursomen vinder vi også, men ikke uden sværdslag. Efter hul 6 var de to unge KGK damer 2 nede, tros deres klart bedre svingteknik og boldforståelse. Omkring hul 8 valgte Cecilie at lade driveren blive i baggen. Ikke at drivene ikke ramte fairway, men boldene nærmede sig bare mere og mere semiroughen når de var faldet til ro 245-250 meter fra tee-stedet!! Men med et 2 jern, som Cecilie slår 220 meter med, og snorlige at forstå, så har hun også et reservevåben i baggen, der er mere end brugbart. Cecilie og Eva fik vendt skuden og vandt fortjent 3/2.
Hjortespring/KGK:
Om søndagen skulle samme spillere som mod CGC spille mod Hjortespring, og alle der har været der ved, hvor teknisk krævende denne relativt korte bane er. Præcision er klart at foretrække frem for længde. Om lørdagen havde Hjortespring, som er rykket ned fra 1. div i 2021, på udebane vundet over Helsingør 9/0. Vi mødte en modstander der således var top motiveret for endnu en sejr.
På papiret, dvs handicapmæssigt, så pigerne ud til at matche hinanden, men Hjortespring udnyttede deres hjemmefordel på bedste vis. Ikke des mindre måtte begge hold finde deres bedste spil frem, for at modstanderen ikke stak af.
Og det blev rigtigt spændende til sidst, men med et kedelige resultat for os. Alle vores matcher blev tabt på 18 hul. Super ærgerligt. For en rundbarbering på 9/0 viser ikke den sande forskel på de to hold. Jeg vil ikke forkleine Hjortesprings sejr, MEN 9/0 ….!!.
Vi glæder os til at møde ”tøserne” fra Hjortespring i returopgøret midt i august, hvor roughen stå høj, saftig, tæt og skræmmende.
Vi fortsætter med det tørre og flotte forårsvejr ind i maj. Hvornår regnen endelig kommer ved vi ikke, men måske i uge 19 skifter det.
Her havde marts ellers været en måned som april plejer at være: tør, solrig og kold. Men med mange gode arbejdsdage. April skulle så blive som maj plejer at være: Lidt våd i starten og så varm til sidst. Lige vejr til at starte banen rigtigt flot op, specielt på fairways.
Sådan gik det ikke. Vi må vente på, at maj kommer med regnen. Før vil der ikke ske noget for alvor på vores fairways. De er kommet godt igennem vinteren, men tilvækst og tæthed vil først komme når der er fugt i jorden igen. Når fugten så kommer, står vi klar til at fortsætte vores plejeplan for at løfte vores fairways.
Vi har fået to nye medarbejdere i greenkeepergården: Lasse og Sebastian. Begge er sæsonansatte og skal arbejde i klubben frem til udgangen af september. Lasse og Sebastian har ingen erfaring med at arbejde på en golfbanen, men er hurtige til at lære. Det går godt med at få dem ind i de mange forskellige opgaver, men nu hvor sæsonen for alvor tager fart og der er mange spillere på banen, så gælder det om at være ekstra påpasselig. Så derfor: Vær ekstra hensynsfuld overfor dine greenkeepere og giv tydeligt tegn og vigtigst: afvent tegn fra greenkeeperen. Så sker der ingen ulykker.
Det store teested på rangen er åbnet igen. Nyd det friske græs og den jævne overflade. Rangen er populær og det er et hårdt liv teestedet har. Du kan være med til at forlænge levetid og kvalitet, hvis du placerer din næste bold lige bag den divot du har lavet. På den måde mindskes området, der skal repareres markant og kvaliteten af teestedet kan holdes længere til glæde for os alle. En instruktion er sat op på boldmaskinen og en video med Oskar, der viser hvordan det skal gøres kører på skærmen i hall’en.
Mange medlemmer har bemærket, at vi klipper vores greens med singleklippere nu. Finishen er høj og boldrullet bedre. Klippefrekvensen er tilpasset forholdene, så det er en til to gange om ugen vi klipper lige nu. De dage vi ikke klipper der tromler vi så eller springer helt over for at skåne vores greens. Det betyder, at vi godt kan opleve, at greens er lidt ujævne selvom at de er hurtige. Det er ikke ideelt, men jævnheden vil komme når vi får en mere ensartet vækst.
Grundet tørken er der pt. ikke planlagt større banearbejde end det daglige vedligehold. Det ændrer sig når fugten kommer. Fingers crossed.